Nyt om Patricks ishockey-liv. Opdateringer, kampreferater m.m

2. division ggg - 19. oktober 2008

Ishockey på seriøst plan er nu droppet til fordel for 2. division på amager. 🙂
Der er ren hyggehockey hvor man kommer til træning når man kan o.s.v. 🤔
Her til aften spillede de mod Herlev og vandt 18-2 😀, men tænk hvis alle de chancer der var i kampen blev udnyttet, så er det ikke sikkert der var plads til alle cifrene på måltavlen  Sikke et hold - citat Mik !

Hvidovre igen, igen!

Patrick er nu startet på en ny hockeysæson.
Han har været til første træning i hvidovre, på deres
1. divisionshold.
Det bli'r spændene at følge (or not) Der er 3 gode spillere på holdet, så det er nok begrænset hvad de kan præsterer.


Man kan følge med på www.hvik.dk

Pis oss.

Ja så er sæsonen slut for Patrick.
Og igen, igen fristes man til at sige, har DIU klokket i det.
Lavet mundtlige aftaler med klubben som så ville blive sendt skriftligt.
Sidste kamp mellem KSF og Amar' som KSF vandt 10-4, er der blevet protesteret imod (brug af ulovlig spiller)

Og nedenstående skrift fandt jeg så på Gentoftes hjemmeside:

Stars vinder grundspillet! Fra: 1.Holdet Skribent Nicholas Stefansen

Med en sikker 4-1-sejr over Gladsaxe torsdag aften samt en skrivebordssejr over Hvidovre i dag slutter ICG Stars på førstepladsen i det samlede grundspil i 1. division.

Og nedenstående skrift fandt jeg så på DIU's hjemmeside:



1. division Play Off går i gang!



Grundturneringen i 1. division er nu slut med IC Gentofte som vinder foran Herning IK. Se slutstillingen her.
 
Play Off går herefter i gang med følgende otte hold (i placeringsrækkefølge):
 
Fra ØST: IC Gentofte, Amar Jets, Rødovre, Gladsaxe.
Fra VEST: Herning, AaB ishockey, Frederikshavn, Odense.
 
Du kan se sammensætningen af kvartfinalerne og kampresultaterne her.   
 
KSF, som oprindeligt var kvalificeret til Play Off, er blevet frataget 9 points, fordi de i tre vundne kampe har benyttet spillere fra Herlev på grund af en misforståelse af reglerne om holdfællesskaber.
 
Gladsaxe rykker derefter forbi KSF og overtager deres plads i Play Off.
 
På Jyllandssiden har Århus Crocodiles trukket deres hold fra slutspillet, og Odense træder ind på deres plads.

Det var ikke en skid misforståelse. Det var bare det samme nummer, som de har lavet så mange gange før. Hvor kan man blive træt af den uproffesionalisme der findes i den Union. 😠


 

Ja nu hvor sæsonen snart er slut, har KSF endelig fået lagt billeder af deres spillere på hjemmesiden. Og sådan ser Patrick så ud  😉

#20 Patrick 

født: 1987

moderklub: Rødovre

Kampreferat fra kampen 20. februar KSF - Ama'r

Skrevet af Morten B Jacobsen   

1. division kamp onsdag 20/02
10-4 til KSF over Amar Jets.

Flot sejr over Amar Jets.
Første mål efter bare 34 sekunder og yderligere 2 indenfor de næste 3 minutter tvang Amar til at tage deres timeout inden der var gået 4 minutter af kampen.
KSF holdt tempoet og det flotte spil oppe i gear og kunne gå til pausen med en 5-1 føring.
Anden periode fortsatte og sluttede som første, 10-2 stod der på måltavlen efter anden periode.
3. periode blev aldrig rigtig spændende, Amar Jets vandt denne 0-2 til slutresultatet 10-4 til KSF.

 Viktor Fruergaard fik lavet sit første mål og måtte en tur i baren efter en velfortjent øl til holdet.

Tillykke til holdet for en flot kamp og velfortjent sejr.

Kampreferat fra kampen 30. januar KSF - Gentofte

Skrevet af KSF Fanklub   

KSF-ICG

Øv.  

KSF lagde ellers hårdt ud og fik presset gæsterne fra kampens start. Men knapt 5 minutter ind i kampen havde Keller svært med at holde albuerne ned i hjørnet og KSF var i undertal (han har vel set for meget på sin far...).

 

Ingen alarm - en flot frispilning fra Patrick  og Anfører Sloth fik en breakaway som han effektivt omsat til et flot mål.

 

Desværre fik ICG scorede 2 mål indenfor de følgende 49 sekunder. Og med ca. 5 minutter tilbage i 1. periode kom ICG foran 3-1 på endnu et powerplay mål. Og det blev så til 4-1 inden perioden var færdig imens holdene spillede 4-mod-4.

 

I 2. periode fik Bennedsen reduceret til 2-4 (Jeppe Henriksen). Og lidt senere reduceret Henriksen til 3-6 på en uassisteret mål.

 

Mere gider jeg ikke skrive om den kamp. Hvis du vil vide slutresultat må du lede rundt på DIUs webside.

 

Læs heller artiklen i denne uges Lokalavis Østerbro (med en flot billede af Bennedsens røv) fra fredagens kamp mod Rødovre. Du skal blade frem til s. 42 for at se artiklen.

 

Nu må drengene kom igen og sørg for at finde formen mod Amar på hjemmebane d. 20 februar, hvor KSF sandsynligvis har mulighed for at få kvalificeret sig til slutspillet med en sejr. Gladsaxe har nogle flere kampe tilbage, men samtlige kampe er mod forholdsvis svære modstandere.

Kampreferat fra kampen 25. januar KSF - Rødovre

Skrevet af KSF Fanklub   

1. div. slutspilsdrømmene lever endnu!

KSF 6 - Rødovre 3

KSFs 1. divisionshold var fredag aften taget til Rødovre Skøjte Arena. Kravet for at holde drømmene om slutspillet i live var en sejr.

Og KSF kom rigtig godt fra start og fik presset RSIKs ung, talentfuldt - men noget udisciplineret - hold. Kun 9 sekunder skulle der gå til det første KSF-skud på mål. KSF’erne fik undgået dumme udvisninger i kampens start og 4.18 ind i kampen fik KSF scoret til 1-0 på et mål fra Jesper Christensen (5. sæsonmål), som sprang på en retur fra et flot skud af Kasper Tesch. Sådan!

Men så begyndt udvisningerne at komme. KSF fik holdets først udvisning 11.41 ind i kampen. Og RSIKs powerplay var hele 7 sekunder om at få pucken i målet og dermed udlign kampen.

5 udvisninger blev det til i alt i den sidste halvdel af 1. periode. På den baggrund kunne KSF være udmærket tilfreds med 1-1 efter kampens første 20 minutter.

Endnu en udvisning 4.07 ind i 2. periode resulteret i endnu en RSIK powerplay mål til 2-1.

4 minutter senere blev det til 3-1 til værtsholdet. Det så ikke specielt lyst ud.

Men den første af 5(!) ubesvarede KSF-mål kom 13.14 ind i 2. periode – Patrick  5. mål på sæsonen, som var en opfølgning på et skud fra René Sloth. Rødovre fik idømt en udvisning samtidigt med KSF-målet – og KSF fik efterfølgende omsat powerplay-muligheden til den udlignende mål: 3-3. Målet var signeret Jeppe Henriksen (René Sloth og Ferderick Storm).

Resultatet for 2. periode blev så 2-2, til resultat 3-3 efter kampens første 40 minutter.

Hvad kunne man regne med i 3. periode? Vil RSIKs unge hurtigløbere ikke kunne tage de større, stærkere KSF’ere på kondi? Der blev kæmpede hårdt men godt – en kamp med stor intensitet.

Vendepunktet i kampen kom midtvejs i 3. periode, hvor KSFs Jesper Pedersen og RSIKs Sebastian Andersen blev idømt hver deres 2 minutters udvisning. Man skulle tro, at RSIKs skøjtestærke trup skulle have fordel af 4-mod-4 situationen. Men nej – 20 sekunder senere havde Jeppe Henriksen scoret sit andet mål i kampen til KSF-føringen 4-3 på en flot assist fra Michael Bennedsen. Og et minut senere var det Patrick som fik lavet sit andet mål i kampen, da han fik styret pucken i mål på et hårdt skud fra Tore Jensen. René Sloth fik også en assist på målet.

5-3 og kampen så pludseligt meget lysere ud end 20 minutter tidligere.

KSFs 17 medrejsende fans var nærmeste i ekstase imens Rødovres unge løver blev mere og mere frustrerede. Frustrationerne kulminerede i en Game Misconduct til Rødovres Simon Alsing, som havde allerede gjort sig uheldigt bemærket flere gange i løbet af kampen og fører nu suverænt udvisningslisten i 1. division med udvisninger for i alt 158 minutter – næsten dobbelt så mange som nr. 2 på listen.

Med lidt under 6 minutter tilbage i kampen fik KSF så lagt låg på kampen med et mål scoret af Kasper Tesch på flot assists fra Keller og Jesper Christensen. Det var Kaspers 13. mål på sæsonen.

Slutcifre for kampen 6-3!

Martin Jørgensen fik leveret endnu en stærk præstation i sin anden kamp med KSF-trøjen over hovedet. Til fredagens kamp blev Martin gjort selskab af Jeppe Henriksen (2 mål) og Frederik Storm (1 assist) fra Herlev, som er spilleberettiget for KSF pga. klubbernes U20-samarbejde. Den fart, som Jeppe og Frederik har i skøjterne fra eliteserien kunne vel vurderes som værende udslagsgivende for kampens resultat.

Kampens resultat betyder, at KSF er nu 2 point foran Gladsaxe i DIUs stillingstabel for 1. division – men det siges, at Gladsaxe mangler stadigvæk 3 point for en ikke-registreret kamp. Hvilket betyder, at KSF skal have vundet mindst én af sæsonens 2 tilbageværende kampe (mod Gentofte og Amager) for at have en chance for at komme med i slutspillet.

Kampen hjemme mod Gentofte spilles nu på onsdag. Gentofte-holdet viser storform for tiden – 9-1 over Amager fredag aften og 5-3 over RSIK tidligere på måneden.

Men med den selvtillid som det flotte spil burde give drengene efter sejrene over Gladsaxe og nu Rødovre skulle man tro, at alt kan ske nu på onsdag.

Der er kampstart kl. 19.30 i Østerbro Skøjtehal. Kom og vær med til at støtte Patricks hold!

Kampreferat fra kampen 16. januar KSF - Gladsaxe

Vi lever endnu!

KSF 3 - Gladsaxe 2

læs videre for en rapport fra kampen:

Onsdag aften fik KSF kæmpet sig til en fortjent 3-2 sejr over Gladsaxe foran en levende kulisse i Østerbro Skøjtehal.

 

Kampens resultat betyder, at KSF har overhalet Gladsaxe i DIUs stillingstabel (om end Gladsaxe mangler vist et point eller tre fra en tidligere kamp). Men i hvert fald – KSF kan stadigvæk nå slutspillet.

 

Gladsaxe kom ellers frisk fra en sejr over 1div tophold Amar og gæsterne kom også foran 1-0 2.22 ind i kampen.

 

Men der var ingen panik at spore hos KSF-spillerne. Holdet spillede klogt og disciplinerede og formåede at undgå alt for mange dumme udvisninger. Kun et par udvisninger i løbet af 1. periode, og perioden sluttede med KSF foran 2-1 efter et udlignende mål fra Patrick 🤩 (Marc André) og et flot powerplay mål fra holdets anfører, René Sloth (Marc André og lillebror Ricki).

 

2. periode var velspillet men uden mål. 

 

Mathias Skov var flyvende som sædvanlig. 54 sekunder ind i 3. periode fik han kæmpet sig til en break-away, og Gladsaxe-backen var nødt til at tage ulovlige metoder i brug. Et straffeslag blev tildelt til KSF, som Patrick 🤩 fik effektivt omsat til 3-1 på et flot håndledsskud som GSF-keeperen ikke rigtig nået at få øje på.😲

 

Med lidt over 2 minutter tilbage fik Gladsaxe lidt spænding tilbage i kampen med at reducere til 2-3 imens holdene spillede 4-mod-4. Ikke desto mindre undgik KSF’erne at gå i panik, og holdet formåede at køre sejren hjem. 

 

Efter slutfløjten kvitterede KSF-spillerne publikum for flot opbakning kampen igennem.

 

Kampen gav debut til Martin Jørgensen i KSF-målet. Martin gjorde en super figur mellem stængerne. Det blev til en hel del superredninger, flere med sin griber. Velkommen til holdet, Martin!

 

Som allerede skrevet – KSF sidder p.t. i den sidste slutspilsplads. Men efter sigende mangler Gladsaxe nogle point. 

 

KSF lever i turneringen endnu, og vi skulle gerne sørge for opbakning til holdet v. holdets næste kamp, fredag i næste uge på udebane mod Rødovres unge hold, som p.t. ligger #3 i stillingstabellen. 

 

Hvis Gladsaxe kunne tage Amar må vi også kunne tage RSIK! 😉Vel mødt i Rødovre Skøjtehal næste fredag!🤩

Kampreferat fra kampen 17. oktober KSF - Ama'r Jets

Kamp resultat 4 - 6 😥

Østerbro klubben med det fine gamle navn og det sprit-nye hold blev besejret onsdag aften i den gamle nedslidte skøjtehal.
Længe lignede det faktisk en KSF sejr, og først i 3. periode lykkedes det Ama’r Jets at vinde lidt ufortjent og ikke uden held med cifrene 4-6.

 

Onsdag aften på Østerbro, hvor nærmest umulige parkeringsforhold i forbindelse med fodboldlandskampen, gjorde det svært at tilkomme den gamle skøjtehal, som inden længe er en saga blot.

Omtrent 100 tilskuere (flot når man tænker på naboarrangementet) så KSF skaffe sig en hurtig føring ved Marian Vertroba assisteret af den fra Amager tilkomne
Patrick .

Den tidligere Amager spiller skulle få en stor rolle i aftenens opgør, mere om det senere.

KSFs 1-0 føring holdt kun 3 minutter, i overtal sætter Mattias Pålson topscorer Johan Bjelkne op til en genial scoring i powerplay. 1. periode ender 1-1 men det er KSF, som er i teten. Jonas Breki får i perioden hele 2 fri-løbere, men misser heldigvis.

I 2. periode ligner det stadig ferie-hockey for Amager-holdet. KSF bringer sig fuldt fortjent på 2-1 ved Michael Bennedsen igen assisteret af Patrick , som gjorde det rigtig godt for sit nye hold. Bare minuttet senere sætter den tidligere Hvidovre elitespiller René Sloth atter den vulkaniserede gummiskive ind bag Oliver i Amagers mål, og nu var der 2 mål op, 3-1 til hjemmeholdet.
I det efterfølgende minut tilspiller KSF sig store chancer, men Oliver Svan finder storspillet frem, og tryller flere fantastiske redninger ud af ærmet, og netop som det ser sortest ud, sætter Mikael Kvist sig igennem for Ama'r og scorer godt fremspillet af Bloch-Jørgensen og Breki Magnusson.

Bagud 3-2 inden 3. periode, nu måtte der ske noget, og det gjorde der! Efter 2 perioders passivitet tager Jets dirigentstokken i 3. periode og presser KSF tilbage på banen. KSFs unge målmand afviser dog det meste, idet alle skud synes at ende i hans maveregion. Der skulle derfor held til at score, og netop heldet havde Mikkel Nielsen efter 47 minutter, hvor han kaster en puck ind fra kanten og mellem venner og fjender går pucken i mål under unge Jonathan Willumsen. 3-3 og Amager var tilbage.

Med små 8 minutter tilbage udnytter René Sloth et 5 mod 3 overtal til at hamre pucken ind bag en sagesløs Oliver, hvis udsyn var dækket af 3 spillere foran mål, og igen måtte Jets arbejde op ad bakke. Det begyndte at ligne en KSF sejr, trods Amagers overvægt i både spil og chancer i 3. periode, men så fik gæsterne lige præcis den hjælp, som skulle til for at vende kampen.

Endnu en tidligere Amager-spiller, Phillip Binau, som ellers havde spillet en god kamp for Østerbro-klubben, følte sig i en ellers upresset situation lidt for overlegen med pucken, på et tidspunkt, hvor der kun mangler 3 minutter af kampen. I egen forsvarszone, vil han lege kispus med Casper Ziegler, men Ziegler snyder totalt Binau, narer pucken fra ham, og spiller den

ind foran mål til en mutters fri Johan Bjelkne, der som det letteste i verden, runder Willumsen i målet og udligner KSFs føring.

Efter at have været nede hele kampen, ville uafgjort have været tilfredsstillende for Amagerkanerne, men det var det ikke for Christian Bloch-Jørgensen. Amager satte fuld tryk på kedlerne for også at vinde kampen, og KSF kunne ikke spille sig ud af egen zone. Bagom mål arbejder Christan Bloch sig til pucken, runder målet, og endelig, endelig blev der skudt højt på KSFs mål. Pucken op under nettaget med et lækkert træk-skud, og vupti 4-5 til Amager. Sejren skulle blive et mål større, KSF piller fuldt forståeligt sin keeper ud det sidste minut, og det udnytter Christian Bloch-Jørgensen til også at lukke og slukke, 4-6 til Amager efter en flot 3. periode (men noget hø i de 2 første).

Nede langt inde i kampen, kunne Ama'r alligevel lukke af med en slutspurt. Dagens bedste Amagerspiller var Oliver Svan i målet.


Kampen i tal:
KSF – Ama’r Jets 4-6
(1-1, 2-1,1-4)

03:35 1-0 Marian Vertroba (F)
06:37 1-1 Johan Bjelkne (Pålsson)
25:27 2-1 Michael Bennedsen (F)
26:36 3-1 Rene Sloth
27:30 3-2 Mikael Kvist (Bloch Jørgensen, Magnusson)
47:24 3-3 Mikkel Nielsen (Sterner, Hagen)
52:47 4-3 Rene Sloth (F)
56:52 4-4 Johan Bjelkne (Ziegler)
58:31 4-5 Christian Bloch Jørgensen
59:36 4-6 Christian Bloch Jørgensen 

Skud på mål: KSF 20 – Ama’r Jets 17
Udvisninger: KSF 7 x 2 min. Ama’r Jets 13 x 2 min. & 2x 10 min.

Tilskuere:120 i Østerbro Skøjtehal (Flot - på trods af landskamp i Parken ved siden af og med heraf følgende parkeringsproblemer. Kampen startede da også senere, da hoveddommeren ikke kunne nå frem gennem trafikken)

 

Kampreferat hentet hos Ama’r Jets, dog redigeret en smule, da jeg er lidt uenig i hvem der havde fortjent at vinde.

| Svar

Nyeste kommentarer

21.11 | 13:09

Dejlige billeder og skønne minder

21.04 | 14:57

Åh ja som tiden dog flyver af sted, og den lille fyr, han er da bare for lækker

04.04 | 18:30

Stort tillykke med Patrick, ja 30 år det kan slet ikke forstås
Knus Bente og hils den unge mand

25.02 | 20:34

Forstår godt du er nyforelsket, han er godt nok kær, tillykke med ham 💐