Dem vi savner

Min søde svigerinde, vores alle sammens fru Hansen, har tilsluttet sig langbordet på 1. Sal. 
Det er så ufatteligt, at hun så pludselig tog afsted, før vi nærmest fattede hvad der var galt.

Maibritt var et særligt og kærligt menneske. Hjælpsom og opmærksom overfor alle. Og hendes kærlighed til alle de børn hun var sammen med, var ikke til at overse. Jeg tror endda hun blev vores lille Villads' første forelskelse og han fik snoet Maibritt om hans lillefinger.

Maibritt havde til gengæld snoet Claus om sin  lillefinger. Der var ikke det han ikke gjorde for hende. Og de sidste dage gjorde han  alt hvad han kunne for sin store kærlighed.


Savnet bliver stort, men de dejlige minder vi har fra årets ferie på Bornholm, vil jeg og familien aldrig glemme.


Vi ses alle sammen på den anden side Maibritt, men træn lige lidt SEQUENCE, så vi kan få revanche over mænnerne.❤

Æret været Maibritts minde

Jeg har købt ugeblade til mor....
...var en af de sidste sætninger i Marjunses liv.
Der var bestillinger oppefra og 
hun vidste hvor hun var på vej hen.
Dejligt at trøste sig med den viden at hun nu er ved sin mor og føler sig tryg.


Marjunse var den sejeste fighter, der blev en smule forarget da lægerne  spurgte om hun ville genoplives ved hjertestop. Jahaer jeg vil....I tror da ikke jeg har kæmpet i så lang tid, for at I skal gi op.
Sådan var hun hele sit liv. Udødelig og ukuelig, med en vilje af stål om at hun også ville opleve den næste fødselsdag.
Nu bliver der ikke flere fødselsdage, men istedet minder om en skøn, festlig, fræk, lattermild og fantastisk kvinde.

Vi håber du kom ridende på en elefant ind ad portene deroppe, så du fik dit højeste ønske opfyldt.
For Ingen holdt så meget af  elefanter som dig.

Æret været Mariannes Minde

SVIGERMOR

Grethe Frederichsen Født 1933 død 2013

 

Svigermor blev inviteret til nytårskalas. Det var faster Sus der inviterede og der var masser af gamle familiemedlemmer og venner på gæstelisten.

Svigermor sagde ja tak, til invitationen og tog himmelekspressen allerede kl. 05.30.

Jeg ved de havde en dejlig fest og jeg ved at svigermor havde glædet sig til gensynet med Sus.

Nu må Vi undvære svigermor, og savnet bli'r stort.

Istedet for at begræde dette, vil jeg istedet mindes med glæde, alle de mange dejlige og sjove oplevelser jeg har haft med min fantastiske svigermor.

Æret være hendes minde.

GUMSELETTEN

Gumseletten.
Kom i vores varetægt 1996 - forsvandt ud af vores liv 2008.
Det var et kært familiemedlem, den lille bil.
På ferie, ture og til alle danmarks skøjtehaller har den bare kørt og kørt ubeklageligt. 220.000 km.
Indbrud, påkørsler og tilsidst sammenbrud. Stakkels lille bil. Vi kommer til at savne den.                        

Æret være dens minde

Mor og Lykke

MOR

Lis Jensen
Født 1935 - Død 2007
Lykkes mor.
En hel speciel kvinde med mange oplevelser, gode som dårlige.
Sang opera som ung, men fik sygdommen "bassedorv" og kunne derefter ikke synge mere. Var en dygtig tegner og enorm kreativ. Kunne tale engelsk, tysk og fransk, som hun ivrigt prøvede at lære Helle og jeg som børn. (Det lykkedes hende desværre ikke) Til gengæld lærte hun os at danse. Jitterbug, vals og step. Hun havde jo selv danset alt, endda også rulleskøjtedans. Alverden sange og viser lærte vi også, og så fik vi lov at optræde på bakken hvert år. Det var noget vi var helt vilde med (not)
Blev uddannet syerske. Giftede sig med Roar og sammen havde de et skrædder/syerske firma. De fik en søn, Bjarne, som desværre døde 3 måneder efter fødselen. Min mor fik en depression, og så ville Roar skilles (den skid) og min mor forsøgte derefter at tage livet af sig selv 3 gange.
Efter dette så min mor dybt i flasken, men min far, Oskar forelskede sig i hende og så blev de gift i 1968. (Min mor holdte dog aldrig op med at drikke)
2 måneder efter de var blevet gift, var min mor gravid. En stor overraskelse for dem begge, for min far havde fået at vide at han ikke kunne få børn. Selvom de syntes de var for gamle til at få børn, var der ingen vej udenom, for dengang kunne man ikke få abort. Jeg, Lykke, kom til verden 11 måneder efter de var blevet gift. Godt 1 ½ år efter kom min søster til verden, for vores forældre mente det var godt at der var 2 børn, der kunne støtte hinanden, når de engang døde, og som sagt var de jo ikke helt unge.
1995 blev året hvor vores far døde, og i 2007 døde så vores mor.
Det var en barsk omgang at se hende lide, vi mente jo nok skæbnen havde været så rigeligt hård ved hende, så dette havde hun ihvertfald ikke fortjent. Den sidste ½ time af hendes liv optrådte Helle og jeg for hende med et af hendes yndlingsprogrammer. Meyerheim og Cecilie der læser dagens aviser. Vi sad ved hendes seng og begyndte på dialogen som Meyerheim og Cecilie ville ha' gjort det, og det var så sjovt, vores mor ville ha' elsket det. Midt i dialogen trak vores mor pludselig været rigtig tungt, og der vidste vi at nu var det tid. Vi tog hendes hænder, kyssede hende og sagde farvel og hils far. Så trak hun vejret for sidste gang.

Æret være hendes minde

Mormor og Patrick

SUS

Susanne Kate Frederichsen
Født 1957 - Død 2006
Miks søster.
En fantastisk kvinde, fantastisk som mor, farmor og som menneske.
Så altid alting fra den lyse side.
Familen var vigtigere end alt andet.

Kære Sus.
Du betød rigtig meget for os. Patrick og Sabrina holdte du af, som var det dine egne og det glemmer de aldrig.
Vi taler tit om ferierne vi havde sammen og om den ferie Du og Sten havde med ungerne. Sabrina husker også de gode påskeferier, med dagligt wienerbrød fra bageren, som Sten og hende spiste i smug.
Patrick var du også tit ude og se spille ishockey. Kan huske hvordan vi jublede sammen da han første gang vandt DM. Det var i Rungsted med sejrrundte på isen i åben vogn og med børnechampagne springende om ørene. En fantastisk oplevelse, hvor Patrick kunne gøre både far, mor, søster, fætter og Faster Sus stolte. Modeshowet med Sabrina hvor kun du måtte kigge på, husker jeg tydeligt. Jeg måtte pænt holde mig væk, mens du Sus, kunne få lov at se Sabrina gå Catwalk, ja du betød meget for dem begge.
For Mik og mig har du altid bare været der. Dig og Sten åbnede jeres døre, bød os velkommen og sagde: Det gør ikke noget hvis der kommer lidt flere. Og ja det gjorde der så. Patrick dukkede op og så var vi 7 pers i det lille hjem. Det var sku' hyggeligt.
Du og Mik var/er bare så ens. Derfor var i sikkert så meget sammen.
Tænker også tit på, hvordan vi 2 kunne græde af grin over de mærkligste ting. Bolledejen, der blev ved med at hæve og voksede ud af skraldespanden, ud af skabet og ned på gulvet, det ville bare ikke stoppe og der var tilsidst dej over alt.
Og så var der jo også lige vores royale klub. Det kunne vi bare dyrke i døgndrift ...og det gør jeg så stadigvæk. Ved du kigger med deroppe fra.                        
Du var en dejlig veninde, brav til det sidste.
Vi savner dig enormt.

Æret være hendes minde

GRATIS

Gratis.
Født1993 - Død 2006
Vores Kat.
Den gamle kattekilling. Ja det var et rigtigt arvestykke.                        
En lillebitte kat på 2 kg. Godt opdraget og en rigtig kælemis.
Ja hun var dejlig.

Æret være hendes minde

ERIK

Erik Østergaard.
Født 1935 - Død 2005
Miks onkel.
Arbejdede hele sit arbejdsliv i søværnet.
Var en rigtig dygtig handy-mand, dog sømmede hans sin egen finger fast i et bræt med en sømpistiol. Det var sku' svært at køre bil med brættet i fingeren, sagde han.                        
Malede mange smukke malerier, som pryder rundt om i familiernes hjem.
Var festernes DJ og samtidig lidt af en dansemus.
En stilig herrer, man altid kunne få sig en go' snak med.

Æret være hans minde

ERLING

Erling Frederichsen.
Født 1926 - Død 1998
Miks far.
Opvokset i Siemens og arbejdede for Siemens som lastbilshauffør.
Fik medalje af dronning Margrethe for 50 års tro tjeneste.                        
(medaljen er sidenhen blevet lavet til halsskæde, som Sabrina fik i 18 års gave)
Var lidt af en charmetrold.

Æret være hans minde

FAR

Oskar Norup Jensen.
Født 1920 - Død 1995  
Lykkes far.
Hans mor døde da han var 2 år, derefter sendte hans far ham på børnehjem. Siden så han aldrig sin familie.                        
Var Taxavognmand det meste af sit liv, og blev på et tidspunkt overfaldet i sin taxa. Det blev til knivstikkeri, men heldigvis holdte oskar ud, så de fik fat i forbryderen, som der står i sags agterne.
Han var lidt af en Ole opfinder og så elskede han telefoner. Vi havde 8 brugbare telfoner i vores hjem. Der var en telefon i alle rum, selv i det store badeværelse, så man kunne ligge i badekarret og snakke.
Derudover var han en vittig mand med en meget sort humor. Han elskede at klæde sig ud og at gøre noget der var anderledes, han var bestemt ikke kedelig.
Spillefugl, som han også var, håbede han til det sidste at han vandt en million i lotto. Der blev fundet mange bundter lottokuponer som han havde købt ca. 3 måneder inden han blev rigtig syg. Desværre vandt han ikke 

Æret være hans minde

Morfar og Patrick
Far og Lykke på hospitalet
Lykke og Mormor

MORMOR

Alma Ludovika Elisabeth Jensen.
Født 1908 - Død 1991
Lykkes fantastiske mormor.
Boede på Vestrebro.
Levede til sine dages ende uden varmt vand og køleskab. Havde toilet på trappen og kun 2 gasblus at lave mad på.
Hun kørte aldrig med offentlige transposrtmidler, mente ikke 30 km. var noget særligt at gå.                        
Rev en tasketyv i jorden, og som hun sagde: Det lød sku ikke rart da hans hoved ramte fliserne.
En anden gang hvor en tyv forsøgte at klatre op ad nedløbsrøret, hældte hun en gryde kogende sovs i hovedet på ham. Han kom hurtigt ned og væk derfra.       

Mormor som lille pige

| Svar

Nyeste kommentarer

21.11 | 13:09

Dejlige billeder og skønne minder

21.04 | 14:57

Åh ja som tiden dog flyver af sted, og den lille fyr, han er da bare for lækker

04.04 | 18:30

Stort tillykke med Patrick, ja 30 år det kan slet ikke forstås
Knus Bente og hils den unge mand

25.02 | 20:34

Forstår godt du er nyforelsket, han er godt nok kær, tillykke med ham 💐