Ja, nogle vil måske synes det er en smule bizart at jeg skriver om begravelsen. Af erfaring ved jeg at man glemmer med tiden, og derfor er det rart, måske mest for mig selv, at skrive om det.
Det betyder ikke at jeg elsker at svælge i dårlige oplevelser, men dermed at jeg gerne vil have at det skal blive et smukt minde.
Kl. 12.00 var der bisættelse. Der var mange der var mødt op for at sige farvel.
Vi - min søster Helle og jeg - havde valgt 3 salmer: I østen stiger solen op, Nu falmer skoven trindt om land og altid frejdig når du går. Præsten sidste ord var (som ville ha' været min mors):
Lis giver en sidste omgang på JEPPE.
De bar kisten:
Patrick (Barnebarn)
Mik og Jens (Svigersønner)
Helle (Datter)
Jan og Finn (Gode venner)
Vi kørte selv blomsterne på kirkegården, og det var faktisk en dejlig oplevelse, som jeg vil anbefale andre, hvis de har mulighed for det.
Derefter var der kaffe, wienerbrød, øl og Vand på Jeppe.
Allan fra Brøndby's kommunalbestyrelse holdt tale og der blev selvfølgelig sluttet af med en skål.
Fantastiske venner hun havde. De har altid været utrolige søde ved hende, selvom hun godt kunne være skrap. De var utrolig hjælpsomme, og tænkte altid på hendes ve og vel, gav hende mobiltlf. og sørgede for at hun altid kom sikkert hjem fra Jeppe. Det vil jeg aldrig glemme dem for.
STOR TAK.
Min Søsters Svigermor Lene har taget billederne.
